Kære patienter

Det er ikke længere muligt at få behandlet vorter i lægehuset.
Er du i tvivl om hjemme-behandling, er du velkommen til at bestille tid ved
vores sygeplejerske og få en snak herom.

VÆRD AT VIDE OM VORTER

Vorter skyldes smitte med et virus, som kun smitter
mennesker. Vortevirus vokser langsomt og der kan gå måneder fra smitte, til
vorten viser sig på huden.

Man smittes ved berøring af vorten eller via de virusholdige
afstødte hudceller.

Hvis man undlader at behandle vorterne, vil de forsvinde af
sig selv i løbet af 1-2 år.

Man nedsætter risikoen for smitte ved at tildække vorten f.eks.
med et vortemiddel. Brugen af badesko nedsætter risikoen for at blive smittet
eller smitte andre med fodvorter.

På apoteket kan man i håndkøb få flere vortemidler: “Wartner
Gel”, “Vortex Plus”, ”VortePen”, ”VorteFri”. Midlerne er
effektivt – følg brugsanvisningen på emballagen.

BEHANDLING AF VORTER

Ved vortebehandling sættes en proces i gang hvor immunforsvaret
vil bekæmpe vorten, men det tager tid. Hav tålmodighed, behandlingen bør gives
regelmæssigt og kan tage op til 3 måneder for at opnå optimal respons. Det er
vigtigt at den fortykkede hud over vorten fjernes nænsomt – dette gøres f.eks.
med skalpel, barberblade etc.

FOR MERE INFORMATION

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/papler-nupret-udslaet/vorter/