Det er muligt at booke en planlagt tid hos lægerne med forespørgsler/problemstillinger der ikke haster. Dette gøres online eller telefonisk via vores sekretariat.

Derudover er der mulighed for følgende typer af tidsbestillinger.

Kvik-tider:
Det vil være muligt at møde op i tidsrummet kl 9-11 uden tidsbestilling. Man kan komme med afgrænsede konkrete problemstillinger, og vi forventer at din henvendelse kan løses på 5-10 minutter.
Man bliver set af en, læge, sygeplejersken eller af en af vores praksis-assistenter alt efter behov. I må forvente at der kan forekomme ventetid.
Når I kommer skal I køre jeres sygesikringsbevis igennem scanneren, og udfylde en seddel angående problemstilling, som I afleverer til sekretæren. I vil blive indkaldt efter tur.
Det er ikke muligt at blive skrevet op inden kl 9.00.
Alle der er mødt op inden kl 11.00 bliver set samme dag.

Telefontid:
I vil kunne træffe vores sekretær i tidsrummet mellem kl 8-12. Fra 12-16 kan man henvende sig ved akut sygdom på vores akutnummer og blive viderestillet til lægen.

Medicinbestilling:
Vi anbefaler at I bestiller medicin via vores hjemmeside eller Min Læge App. Alternativt kan man ringe til sekretæren i tidsrummet mellem kl 8-12.

Til følgende konsultationer skal der forudbestilles faste tider, det drejer sig om:

– Tolkesamtaler

– Aftalte samtaleforløb

– Attester

– Graviditets- & børneundersøgelser

– Mindre operationer

– Demensudredninger

– Medicin gennemgang

– Spiralanlæggelse

– Screening for livmoderhalskræft

– Kroniker Årsstatus (diabetes, blodtryk, hjertesygdom, KOL, astma, depressioner og angst mv.)

Der er ingen telefontid hos lægerne. I stedet er det muligt via sekretærerne, at få lægen til at ringe op i løbet af dagen. Ellers henviser vi til E-mail konsultation via selvbetjening.

Klinikken har aktuelt åben for tilgang.